Handelsbetingelser

Her kan du finde svar på de mest almindelige spørgsmål for, hvordan du handler på Plexidors.dk. Finder du ikke svaret herunder, er du velkommen til at kontakte os.


Ved din bestilling af varer på Plexidors.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår. Hvis du handler erhvervsmæssigt, skal du være opmærksom på B2B vilkårene nedenfor. Du kan altid finde de gældende betingelser på denne side. Derudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb.

Priser og særlige tilbud

Alle priser er i danske kroner inklusiv moms og afgifter. Leveringsomkostningerne opkræves pr. pakke og varierer afhængig af antal af varer, varetype, vægt og volumen. Leveringsomkostningerne beregnes og fremgår inden gennemførelsen af købet. Vi bestræber os på at pakke i så få antal pakker som muligt og genanvender gerne papkasser og emballage.

På udvalgte varer/kategorier er leveringen gratis ved køb over et bestemt beløb. Dette fremgår ikke altid af hjemmesiden.

Der tages forbehold for tastefejl, udsolgte varer, prisændringer fra leverandørerne samt ændringer i valutakurser, dansk moms og afgifter.

Visse tilbud på Plexidors.dk er udelukkende rettet mod privatkunder. Plexidors.dk forbeholder sig derfor ret til at begrænse antal købte enheder pr. kunde. Den mail, der automatisk udsendes efter ordren er modtaget, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på, at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil kunden blive kontaktet af vores kundesupport.

Lagerbeholdning

Når du handler på Plexidors.dk, afstemmes lagerbeholdningen to gange: når produktet bliver lagt i kurven samt ved betaling af produktet. Vi bestræber os altid på at vise den korrekte lagerbeholdning, men i enkelte tilfælde kan der forekomme uoverensstemmelse mellem den viste lagerstatus og den faktiske lagerbeholdning. Dette skyldes, at ikke alle sider opdateres med samme interval, og du kan derfor opleve at blive afvist ved forsøg på køb. Dette sker dog sjældent.

Betaling & Sikkerhed

Der kan betales online med de betalingsmetoder du præsenteres for i forbindelse med en handel. Disse betalingsmetoder kan også ses her på webshoppen nederst.

Pengene bliver reserveret på din konto ifm., at ordren afgives. Vi hæver dog først pengene på din konto, når din bestilling afsendes til den ønskede leveringsadresse. I forbindelse med delleverancer trækkes kun det beløb, der svarer til den faktiske leverance. Hvis det viser sig, at vi mod forventning ikke kan levere hele eller dele af din ordre, kommer du kun til at betale for den faktiske leverance. Fakturaen kan til enhver tid downloades fra vores hjemmeside, når du er logget ind med brugernavn og password. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger.

Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte købsbeløb ske i krypteret form via QuickPay's PBS-godkendte betalingssoftware. PBS har certificeret Plexidors.dk til at anvende denne betalingsform, og det er derfor sikkert at betale med kreditkort.

Vi benytter kryptering, så dine informationer er beskyttet mod tredjepart. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:

• Varen ikke leveres
• Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet nedenfor
• Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept

Personoplysninger

Personoplysninger, som indtastes i forbindelse med køb på Plexidors.dk, behandles i overensstemmelse med gældende dansk ret. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling - herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om bestillinger bliver behandlet strengt fortroligt, og vil aldrig blive videregivet til tredjepart.

I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, vil din e-mail-adresse blive brugt i forbindelse med markedsføring af vores produkter. Du kan til enhver tid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke afmeld i mailen eller ved at kontakte kundeservice, og dine oplysninger vil herefter blive slettet.

Vi udfører desuden ikke trafiksporing med cookies.

Levering & Leveringstider

Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse med Postnord eller du kan vælge at få leveret dine vare til en postbutik i nærheden af hvor du bor. Selvom du har valgt Postnord til at levere din bestilling, kan du opleve, at Plexidors.dk selv udbringer dine varer. Det vil typisk være i tilfælde af at vi tilfældigvis kører i dit område. I sådan et tilfælde vil du altid opnå samme eller hurtigere leveringstid som med Postnord.

Leveringstiden afhænger af, om den bestilte vare er på lager. Typisk er alle produkter på vores hjemmeside på lager, og da vil leveringstiden typisk være 1-2 hverdage.

Bemærk: Der tages forbehold for udsolgte varer, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.

Fortrydelse af køb og returnering

Ifølge forbrugeraftaleloven har du 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen. Ved fortrydelse skal varen være i væsentligt samme stand og mængde som ved modtagelsen, og varen skal returneres i original emballage. Hvis ovenstående ikke efterleves, vil vi foretage en vurdering af, om varen har tabt værdi eller varen skal pakkes om fordi emballagen er brudt. Hvis dette er tilfældet, vil det blive modregnet i returbeløbet.

Hvis du ønsker at fortryde en ordre skal du gøre følgende:

• Send en utvetydig meddelelse til Plexidors.dk om, at du fortryder dit køb inden for 14 dage efter, at du har modtaget varen. Hvis du blot returnerer varer til Plexidors uden at utvetydig skriftlig information (e-mail) vil vi ikke modtage din pakke.

• Så snart du har meddelt til Plexidors.dk, at du ønsker at fortryde dit køb, bedes du printe en pakkelabel i vores (DogWatch) returportal: https://return.shipmondo.com/dogwatch-dk

• Send alle returvarer som pakke og sørg for at gemme kvittering samt track and trace nummer. Dermed en din forsendelse forsikret.

• Du vil få dine penge retur senest 7 dage efter, Plexidors.dk har modtaget din returvare.

• Du vil som udgangspunkt få alle dine penge retur. Plexidors.dk refunderer kun penge på samme måde, som du betalt. Dvs. hvis du betaler med kreditkort, refunderes dine penge til samme kreditkort, som du har anvendt til betaling af varen.

• Udgifter vedr. fragt, levering samt betalingsgebyrer mv. uden for Danmarks grænser refunderes ikke.

Du skal selv betale for returforsendelsen og skal desuden kunne bevise, at du har sendt en udtrykkelig meddelelse om, at du vil fortryde købet og du skal kunne bevise at varen er returneret.

Plexidors.dk kan trække et beløb fra til ekstra omkostninger for fremsendelse af varen, hvis du ved leveringen valgte en dyrere forsendelsesform, end den Plexidors.dk tilbød. Plexidors.dk kan desuden trække et beløb fra, hvis varens værdi er forringet, fx hvis varen er brugt eller skadet

Reklamation - Guide til defekte varer

Du har 2 års reklamationsret fra modtagelsen af varen, dog skal du reklamere inden rimelig tid, efter du har konstateret en mangel. Reklamationsretten betyder, at du kan klage over fejl og mangler, der viser sig op til 2 år efter, at du modtog varen.

Reklamationsretten bortfalder, hvis manglen er forårsaget af køber, eksempelvis fysiske skader eller skader som følge af fejlagtig eller uautoriseret reparation eller brug. Herunder anvendelse af ikke-godkendt udstyr til vore produkter som eksempelvis batterier, omformere. Reklamation kan ske ved at du logger ind på din konto, hvor du kan finde din ordre vedrørende den defekte vare. Her har du mulighed for at udfylde en RMA (Return Merchandise Authorization). Så snart den er udfyldt får du en retur adresse, hvortil du sender den defekte vare.

Når du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle transportskader eller andre synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du kvittere på fragtbrevet – med forbehold for eventuelle skader på indhold. Du kan også nægte at modtage varen. Kontakt Plexidors.dk og meddel, at du har afvist varen. Alle transportskader skal meddelelses inden for 2 hverdage.

Ved returnering af produkter med fejl under reklamation, afholder Plexidors.dk udgifter til fragt imod at du fremsender en kvittering. Fragt uden for Danmarks grænser refunderes ikke.

Ved returnering af produkter uden fejl eller mangler opkræver vi et gebyr svarende til returfragten tilbage til dig.

Værneting

Købs- og leveringsbetingelser for Plexidors.dk er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og Plexidors.dk, i anledning af køberens køb af varer fra Plexidors.dk, skal afgøres ved retten i Århus.

Særligt om erhvervskunder - B2B

Bemærk at Plexidors.dk ikke tilbyder returret på varer købt i B2B-regi. Dvs. der ydes igen returret på varer solgt til erhvervskunder.

Reklamation og mangler
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det solgte som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber straks give sælger besked. Såfremt køber har opdaget eller burde have opdaget manglen og ikke reklamerer som anført, kan køber ikke senere gøre manglen gældende. Sælger kan frit vælge at afhjælpe manglen eller foretage omlevering. Såfremt sælger anmoder derom, skal køber umiddelbart efter reklamationen, for købers regning og risiko, returnere den angivelige mangelfulde vare til sælger i original emballage. Sælger forbeholder sig ret til kun at modtage den angivelige defekte del.

Forbehold for priser og ordrebekræftelse
Vi forbeholder os ret til at annullere en handel, hvis der er opgivet forkerte priser på hjemmesiden, da disse er automatisk beregnet. Ligeledes forbeholder Plexidors.dk sig ret til at begrænse antallet af solgte enheder til særlig markedsført pris, da vi altid vil prioritere salg til private.

Mailen der modtages efter at en ordre er gennemført er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke Plexidors.dk's accept på at handlen gennemføres.

Immaterielle rettigheder
Enhver leverance af produkter sker med respekt af de pågældende producentens immaterielle rettigheder og sælger er uden ansvar af nogen art for købers handlinger i strid med disse rettigheder.

Ansvarsbegrænsning
Et erstatningskrav overfor sælger kan ikke overstige faktura beløbet for den solgte genstand, idet omfang andet ikke følger af dansk rets ufravigelige regler om produktansvar. Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for tabt datamateriel. Dette gælder ydermere under indlevering af produkter til reparation. Køber har ansvaret for backup af alt eksisterende materiale på indleverede produkter

Ejendomsforbehold
Sælger forbeholder sig ejendomsretten til leverede varer indtil hele købesummen inklusive leveringsomkostninger samt eventuelle renter og omkostninger er betalt fuldt ud. Køber forpligter sig til at holde leverancen forsikret og skadefri indtil hele købesummen er lagt.


Dankort VISA VISA-electron maestro mastercard paypal bank-transfer